Kan Radio WAIH overtale Løkke til at droppe burka-forbuddet?

Tarek Ghanoums video om burkaforbuddet er blevet set mere end 55.000 gange på Facebook, men alligevel er han utilfreds. Indslaget udkom først dagen efter statsministerens åbningstale i Folketinget, og det er nok for sent til at påvirke debatten. »Det væltede ind med holdninger og artikler om burkaen allerede om onsdagen og torsdagen«, siger han til redaktionsmødet, mens redaktør Elias Rama tager noter på sin MacBook. Han har velfriseret hipsterskæg og Pharell-hat. Tarek Ghanoum ligner en typisk CBS-dreng – skjorte, pullover og mod på verden.

»Fredag blev det besluttet – that’s it, der er flertal for et burkaforbud. Timingen irriterede mig. Heldigvis havde vi det historiske perspektiv i vores video: at det taler ind i debatten om tørklædeforbud siden 90’erne«, siger Tarek Ghanoum. Ambitionerne er store på Radio WAIH. Bag radio- og tv-kanalen, der sender på Facebook og gennem en selvbygget app til mobiltelefon, står unge frivillige muslimer. De laver dybe eksistensinterview, leverer politiske analyser og sender live fra offentlige arrangementer. Normalt til et par hundrede eller tusinde lyttere. Men med burkavideoen har de fået deres hidtil største virale hit.

»20 procent af seerne så videoen færdig«, evaluerer Elias Rama, WAIH’s grundlægger, der har været i praktik på Al-Jazeera i Qatar, men til daglig læser historie på Københavns Universitet: »Det er rigtig højt for en facebookvideo. Jeg tror, folk har savnet gode argumenter i debatten, og derfor er videoen eskaleret så meget«. De to journalister sidder i lydstudiet nær Blågårds Plads, hvor de har indrettet et fælleslokale som mediehus. Væggene er beklædt med lydabsorberende skum, og et kunstigt stearinlys blafrer energisk om kap med samtalen. På den anden side af glasvæggen trisser lydmand, webdesigner og ingeniørstuderende Bachir Kurdi rundt ved lokalets hellige alter: elkedlen og XL-bøtten med Nescafé Gold.

Under sloganet ‘Her bliver du hørt!’ har Radio WAIH siden februar søgt at nuancere debatten om minoriteters vilkår i Danmark. Men Tarek Ghanoum, der til daglig læser økonomi og underviser i statistik på CBS, har større armbevægelser. Han drømmer om at påvirke regeringens beslutninger. »Var videoen udkommet, inden flertallet havde besluttet sig, kunne den være kommet med i overvejelserne. Det er succeskriteriet for mig: at vi kan levere nogle argumenter, som er værd at tage stilling til. Men når beslutningen så er taget, hvad er så det næste? Nok et tørklædeforbud, som vi beskriver i videoen. For det er jo, hvad Dansk Folkeparti har ønsket i årevis«, siger han.

Hvad må brune snakke om?

I Radio WAIH’s kælderlokale strømmer det ind med unge universitetsstuderende, der skal diskutere en ny arbejdsmodel for platformen. De døjer med de samme problemer som alle andre medier i Danmark: Skal vi fortsat satse på flow-radio, eller bør vi åbne op for skriftlige debatindlæg på hjemmesiden? Skal vi dele alt vores indhold på Facebook eller trække publikum over på vores egen platform? De frivillige er alle muslimer – men de står stejlt på, at de ikke kun vil beskrive emner, der vedrører livet som muslim i Danmark.

»Jeg gad godt lave et debatunivers på hjemmesiden. Jeg kender mange, som ikke har lyst til at dele deres stemme med de etablerede medier,« siger Johannes Sartou, der læser en bachelor i historie. »Tit kan man blive taget til fange i debatten om integration og muslimer. Tag en mand som Tarek Ziad Hussein (hyppig debattør i blandt andet Politiken, red.), der skrev om alt muligt for Vejle Amtsblad. Efter han begyndte at tale om integration, ringer medierne nu kun for at lade ham tale om dét«.

Sprogpsykolog Lamies Nassri nikker. Hun blev i 2010 blev kendt for at diskutere religiøse tørklæder i Debatten over for Helle Thorning-Schmidt (S). I sidste uge skrev Nassri så et debatindlæg i Politiken om burkaforbuddet. Det er ikke tilfældigt: »Der er en forventning om, at muslimer kun kan tale om islam og integration. Vi vil gerne åbne en platform op for, at muslimer kan skrive om alt muligt. Hvis du er ingeniør og brænder for et emne, jamen så skriv om det. Så længe du er fagligt dygtig«.

Omvendt døjer Radio WAIH med det samme problem som de etablerede medier: Kun sex sælger bedre end islam. Således har Danmarks 17 landsdækkende dagblade skrevet 448 artikler de seneste 30 dage indeholdende ordene ‘islam’ eller ‘muslim’ og ‘Danmark’. Det viser en uvidenskabelig, men dog tendensafslørende optælling, Politiken har foretaget på artikeldatabasen InfoMedia.

Radio WAIH mærker interessen, når de blander sig i debatten om muslimer i Danmark. »Det er en løbende debat, vi har«, siger Tarek Ghanoum: »I sidste ende ønsker vi at høre stemmer fra de muslimske rækker, som handler om andet end de gængse emner. Vi skal bryde den der ‘brun mand kan kun tale om brune emner’. Jeg gad for eksempel godt lave et indslag om økonomi…«.

Redaktør Elias Rama byder ind: »Omvendt skal vi udnytte, at vi ‘er en stemme fra egne rækker’. Vi har en særlig indsigt og adgang til det muslimske miljø, som vi kan tale ud fra«, siger han: »Jeg plejer at sige, at du skal spise din medicin, men lægen må godt sørge for, at medicinen smager godt. Vi lokker dem ind med burkadebat, men samtidig giver vi dem andre emner, som er vigtige for borgerne at vide, når de skal tage stilling og i sidste ende stemme«.

Ikke én, men mange identiteter

Journalist og forfatter Nagieb Khaja er en af de kilder, der er blevet interviewet i RadioWAIH. Han roser, at stadig flere unge muslimer arbejder for at skabe et »mangefacetteret mediebillede«.

»Jeg kan mærke hos unge mennesker, at de har brug for en positiv fortælling omkring deres identitet. De har behov for kanaler, der definerer det at være muslim på en positiv måde, som ikke er i opposition til samfundet«, siger han.

Det er en markant udvikling fra Nagieb Khajas ungdom i 90’erne. Dengang de eneste tilbud om muslimsk identitet kom fra de nationalt orienterede muslimske organisationer. Steder som den pakistanske lokalradio, den palæstinensiske klub eller den lokale moské.

»Som reaktion på de gamle tilbud kom så de neoreligiøse grupper, som for eksempel Hizb ut-Tahrir og de salafistiske grupper. På den anden side kom grupper som Muslimske Studerende, der så sig som en del af samfundet«, siger Nagieb Khaja og trækker tråde frem til i dag: »De nye tilbud er led i den fortsatte udvikling, og det er meget positivt, at der kommer stadig flere. For der er en kamp om hjerter og sjæle ude på gaden. Nogle grupper forsøger at tage monopol på definitionen af det at være muslim. Andre kæmper for at skabe plads til forskellighed«.

Vend kniven indad

Den muslimske dannelsesproces ønsker Radio WAIH i høj grad at tage del i, forklarer Johannes Sartou. »Vores mål er jo at skabe nogle muslimske medborgere, som vil samfundet og vil engagere sig i, hvad der sker omkring dem. For når der er så meget negativ fokus på muslimer, kan folk have tendens til at lukke af og blande sig uden om«, siger han og fortsætter:

»Men jeg kan godt forstå, mange danskere har et kritisk syn på muslimer. For når man kun ser muslimer snakke om islam, integration og kriminalitet i medierne, hvordan kan man så tænke anderledes? Her skal den her radio ind og bryde med det. Vi skal få flere stemmer ud i offentligheden«.

Sidste punkt på dagsordenen er at planlægge fremtidige debatter. Elias Rama forventer, at muslimske friskoler bliver den næste store dagsorden, hvor politikere vil indføre lovgivning, der diskriminerer mod muslimer.

Den konkrete anledning til debatten er, at nogle muslimske friskoler tilsyneladende har snydt med undervisningen. På en af skolerne har man fundet materiale, der lægger op til antidemokratiske holdninger og jihad. Hvordan forholder I jer til den del? »Der er store administrative problemer på nogle af skolerne, og de skal bestemt løses. Men det gør du ikke ved at lukke alle muslimske friskoler, som det er blevet foreslået. For så har du også ansvaret for at lukke en masse uskyldige skoler«, siger Johannes Sartou.

Lamies Nassri bryder ind: »Hvad angår undervisningsmaterialet om jihad, så ved vi ikke, hvad konteksten var. Jeg tror også, du kan finde materiale om det på en dansk folkeskole eller måske en tekst om ‘Mein Kampf’. Vi ved ikke, om det var led i en kritisk undervisning om emnet, men medierne har været hurtige til at konkludere en masse«.

Men er I gode nok til at vende kniven indad og kritisere de problemer, der trods alt kanvære med for eksempel muslimske friskoler eller burkaen? For der er jo reelle problemer med undertrykkelse af kvinder i muslimske miljøer.

»Det ville være ekstremt hyklerisk, hvis ikke vi vendte kniven indad, når manglende nuancer er det, vi kritiserer de traditionelle medier for«, siger Johannes Sartou: »Vi har ofte diskuteret det, for eksempel med alle de her terrorangreb det sidste stykke tid. Jeg har talt meget om det i mit program, ‘Up to Date’, bl.a. hvorfor det ofte er konvertitter, der begår terror«. Elias Rama er enig:

»Men det er godt hele tiden at minde sig selv om. Vi skal interviewe folk med forskellige synspunkter og forskellig baggrund, så vi ikke bare promoverer én holdning. Vi har et journalistisk ansvar for at være bredt repræsentative. Ellers er vi ikke bedre end de andre«