Gennem min research stødte jeg ind i flere eksempler, hvor etnisk danske børn var blevet sendt på kostskole mod deres vilje. Der er flere ekstreme historier fra ophold på danske, tyske og svenske kostskoler, som man kun kan forbinde med skæmmehistorier fra Mellemøsten, skriver Tarek Ghanoum i dette læserbrev.
Snakken om genopdragelsesrejser har fået en del opmærksomhed på det seneste, og et politisk flertal står klar til at fratage forældre deres opholdstilladelse, hvis de sender deres børn afsted.
I den forbindelse har Udlændinge- og Integrationsministeriet bedt Ankestyrelsen gennemføre en undersøgelse om længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikkevestlig baggrund.
Man har i bund og grund lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 95 kommuner og interviewet sagsbehandlere, faglige ledere, faglige konsulenter og skoleledere for at forstå omfanget og konsekvenserne af genopdragelsesrejser.
Efter en gennemgang af resultaterne fandt jeg både gode, mindre gode og dårlige historier. Jeg stødte på flere eksempler, hvor kommunen selv siger, at genopdragelsesrejsen havde en positiv effekt på barnet:
»Det fremgår både af spørgeskemaet og interviewene, at der også er eksempler på ophold, som kommunerne mener, har haft positiv betydning for barnet/den unge.«
I nogle tilfælde siger de, at barnet er blevet mindre kriminelt eller mere modent, men der er desværre også eksempler, hvor barnet blev sendt afsted mod sin vilje og blev udsat for vold.
Man kunne passende spørge sig selv, om ’etniske danskere’ også sender deres børn på genopdragelsesrejser? I bund og grund er en genopdragelsesrejse en måde at håndtere et barns uønskede adfærd. Herhjemme vælger mange at håndtere det ved at sende børnene på kostskole.
Gennem min research stødte jeg ind i flere eksempler, hvor etnisk danske børn var blevet sendt på kostskole mod deres vilje. Der er flere ekstreme historier fra ophold på danske, tyske og svenske kostskoler, som man kun kan forbinde med skæmmehistorier fra Mellemøsten.
Der er tale om indvielsesritualer, der involverer seksuelle krænkelser, fysisk vold, psykisk tortur og ikke mindst ydmygelse (»Elitens brutale adgangsritualer«, Information den 28. september 2013).
I Tyskland er 547 børn blevet misbrugt på en kostskole, i Sverige blev flere elever sendt på sygehuset, efter at de blev brændemærket, og i Danmark blev små børn bedt om at skubbe tegnestifter hen ad gulvet med deres næser, og man lod dem stå under bruseren i to timer i iskoldt vand.
Uanset etniciteten i genopdragelsesrejserne, så er der både gode og dårlige historier, men vores fokus bør altid være børnenes ve og vel. Derfor er spørgsmålet, hvordan man kan holde gang i de gode genopdragelsesrejser og få stoppet de dårlige frem for at skære dem alle over en kam.
Tarek Ghanoum, København
